Gå til hovedindhold

Vores historie

Hvordan det startede

Jeg hedder Maria Manel Bøge. 

Idéen om Manelleh er en drøm, jeg har haft, siden jeg besøgte mit fødeland, Sri Lanka, tilbage i 1995. Jeg faldt fuldstændig for de mange flotte håndlavede ting og havde to ekstra kufferter med hjem fyldt med tallerkener og skåle, som jeg stadig bruger i dag. 

I februar 2021 - mange rejser og indkøb af håndlavede ting senere - blev konceptet om Manelleh endelig til virkelighed ved at kombinere min erfaring fra ”the corporate world” med min viden og interesse for CSR, ligestilling og bæredygtighed.

Grundlægger

Hvem startede det

Jeg har 20 års erfaring i at arbejde med strategi, organisationsudvikling, kommunikation og bæredygtighed. 

Jeg har tidligere været chef i store internationale virksomheder (f.eks. ISS), en startup, et forskningscenter (KVINFO) og en NGO (Red Barnet). For en periode var jeg Direktør for CSR Fonden, hvis formål var at sætte CSR og bæredygtighed på agendaen - nationalt og globalt. 

Jeg har en kandidatgrad i kommunikation fra Aalborg Universitet (2006), og i 2020 afsluttede jeg en MBA uddannelse på Henley Business School. I 2010 blev jeg kåret som Talent i Berlingske Nyhedsmagasin's Talent100. 

Endelig har jeg været i bestyrelsen hos GAME, juryen bag FINANS IMPACT Awards og er i dag med i Dansk Industris Advisory Board for Women in eCommerce. 

Investorer

I 2023 blev Annette og Poul Due Jensen medejere af Manelleh

”Det er først og fremmest en investering i Maria og hendes formålsdrevne forretningskoncept, og det er samtidig en investering, der kommer fra hjertet. Min hustru, Annette, og jeg har boet mange forskellige steder i verden, og vi har set behovet for at forbedre kvinders vilkår. Det ligger i vores DNA at ville skabe en bedre verden, og vi ønsker at gøre en forskel for kvinder rundt om på kloden. Så det var ikke en svær overvejelse, da vi mødte Maria og fik muligheden for at blive en del af Manelleh”, siger Poul Due Jensen, der til daglig er CEO for Grundfos Koncernen.

Hvert køb gør en forskel

Hver gang du køber et produkt hos Manelleh, bidrager du til, at flere kvinder har ordentlige, meningsfulde og værdige jobs. Dit køb er med til at gøre en vedvarende og positiv forskel for kvinderne og deres familier.